Søndag blev en rigtig god dag for Linda Arnholtz Rasmussen, som var den heldige vinder i konkurrencen om en check på 2500 kroner i

Linda Arnholtz Rasmussen får omgående 2500 kroner i hånden, så den store vindercheck kan blive hængt op i restauranten.
kontanter.
Det er Mongolian Barbeque i Sønderborg, der fejrer 16 års fødselsdag ved at dele dejlige kontanter ud til udvalgte kunder.
“Det er anden gang, vi trækker en vinder og de næste to søndage gør vi det samme” lyder det fra restauratøren. Alt i alt er det 10.000 kroner, der kommer tilbage i kundernes lommer.
Spisegæster i Mongolian Barbeque skriver deres navn og nummer på en lille seddel, som de så afleverer til personalet. Sedlerne samles i en krukke og hver af de fire søndage, trækkes der en vinder ud. Vinderen bliver ringet op og kan straks komme og hente sin præmie.
Faldt et tørt sted
Linda Arnholtz Rasmussen fortæller, at de 2500 kroner falder et tørt sted. Hun er lige kommet gennem et længere sygdomsforløb, hvor hendes naboer og venner har passet og hjulpet hende på alle ledder og kanter.
“Nu kan jeg invitere dem alle sammen med på Mongolian Barbeque og spise”, siger Linda Arnholtz Rasmussen til SønderborgNyt. Og på den måde bliver både Linda og vennerne glade for, at hun var den heldige vinder i den anden af fire lodtrækninger.