Motocross: Thomas Kjer Olsen forsvarede sin VM bronzemedalje

2. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter tyve kørte afdelinger i det meste af verden, nåede VM motocross serien forleden sin ende ved det italienske Grand Prix på den berømte Imola bane, der foruden sine berømte astfalt strækninger også rummer plads til en motocrossbane. Her satte Thomas Kjer Olsen kronen på værket af sin 2018 sæson og forsvarede VM bronzemedaljen, som han også vandt sidste år.

Thomas Kjer Olsen lagde ud med at være den eneste kører, som kunne hænge på sidste års guld- og sølvvindere, Pauls Jonas og Jorge Prado. Desværre måtte det danske motocross-es udgå af to heat med motoproblemer undervejs i sæsonen, og ved den lejlighed mistede han kontakten til de førende i stillingen. Til gengæld har han holdt solidt fast i sin tredjeplads, og på Imola banen var det en formssag for ham at køre medaljen i hus igen i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

På papiret skulle der blot køres en 17. plads hjem i det ene af dagens to heat i Italien, men allerede under lørdagens kvalifikation stod det klart, at Thomas Kjer Olsen ikke havde nogle intentioner om at trille en sikker medalje hjem. Thomas Kjer Olsen kvalificerede sig som nr. 3 og havde dermed et godt valg bag strartbommen til de pointgivende heats. Herefter kørte han en sikker placering som nr. 2 hjem i dagens første heat, og dermed havde han allerede sikret sig bronzemedaljen før dagens og årets sidste heat. I sidste heat blev Thomas Kjer Olsen imidlertid alligevel godt placeret med en placering som nr. 4, hvilket gav ham den samlede 2. plads i det Italienske Grand Prix, men altså vigtigst af alt bronze i VM 2018.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det føles godt at slutte denne sæson med en tredjeplads i [VM] MX2 mesterskabet. Igennem året har jeg været ti gange på podiet og fik også en samlet sejr. Det har været en lang og krævende sæson, og denne tredjeplads er den bedste belønning for alt det hårde arbejde. Fra starten af sæsonen og lige indtil det sidste GP here i Imola har jeg virkelig gjort alt hvad jeg kunne. Jeg er heldig at have det her gode team, og jeg kan ikke takke dem nok for at stå ved min side i hvert et skridt jeg tager”, siger Thomas Kjer Olsen i en pressemeddelelse.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...