Motorcrosskører Kim Jakobsen til tops trods 21 års pause

4. oktober 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden sikrede Kim Jakobsen fra Sønderborg sig det Jysk-Fynske Mesterskab i motorcross for kørere over 50 år.

“Vi kørte i Børkop ved Vejle og det var da herligt at hive den pokal med hjem til alle de andre”, siger Kim Jakobsen til SønderborgNYT.

Kim Jakobsen begyndte at køre motorcross som 12-årig.

“Men da militæret sendte bud efter mig tog jeg en pause og den varede frem til 2008, altså i 21 år”, siger Kim Jakobsen, der er er begejstret for, at han igen er med i flokken, der elsker fart og tempo.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Da jeg overtog Sjøholm MC her på Vølundgade, var jeg ligesom tvunget til at begynde igen – og det var skønt igen at opleve det kick, som det giver, når gashåndtaget drejes og de mange kræfter slippes fri”, siger han.

Dyr hobby

Det ligger jo i kortene, at det er en hobby, der koster penge. Alene det at skaffe en motorcykel har jo en ret høj pris.

“Og så er det sådan, at når man får nogle småskader og skavanker, så begynder man at købe det bedste af det bedste i udstyr, fordi det beskytter mere effetivt. Nu er jeg en af dem, der råder andre til at lægge ud med det dyre udstyr, så de ikke får dårlige led og andre bivirkninger”, siger Kim Jakobsen, der er til stævne et eller andet i landet stor set hver weekend.

Artiklen fortsætter under annoncen

Træningen foregår på banen i Nybøl.

“Men uanset hvor meget jeg træner, så må jeg erkende, at motorcrosskørere har deres stjernestunder, når de er omkring 25-30 år. Vi reagerer langsommere med årene”, siger Kim Jakobsen, der på ingen måde er på vej til at sende motorcyklen på pension.

 

12. oktober 2024 Frivillige, Sønderborg

Borgens kunder blev klogere på organdonation

12. oktober 2024 Frivillige

Lørdag havde den lokale afdeling af Nyreforeningen en stand i Borgen – og de havde sygeplejerske Ingrid Jakobsen fra intensivafdelingen på Aabenraa Sygehus med. Formålet med standen er, at flere melder sig som organgdonorer. “Der er jo ingen, der ved, hvornår de står af, så det er en rigtig god idé, vi tager stilling til, […]

Læs mere...