Museum Sønderjylland sender Genforeningsbussen rundt til alle skoler

10. september 2019 GF2020

I 2020 får alle landets folkeskoler og gymnasier en enestående mulighed for at lære om Genforeningen, demokrati og historie, når Museum Sønderjyllands Genforeningsbus ruller ud hele Danmark og Sydslesvig. Projektet har længe været undervejs, men er nu en realitet takket være millionstøtte fra Nordea-fonden og Slots -og Kulturstyrelsens Genforeningspulje.

Et roadshow den vigtigste begivenhed

Genforeningsbussen er en farverig ombygget turistbus, der kommer til at rulle ind i skolegårde landet over. Bussen byder på mange forskellige former for undervisning – alle med udgangspunkt i Genforeningen. Der er eksempelvis forløb til matematik, hvor eleverne skal beregne stemmeprocenter eller til billedkunst, hvor der arbejdes med de mange valgplakater og genforeningspropaganda.

Demokrati, folkestyre og national identitet er helt centrale begreber, når man taler Genforeningen. Derfor er al undervisning også tilrettelagt med vægt på inddragelse og diskussion med eleverne. Elevernes output fra de forskellige forløb vil løbende blive samlet og delt på Genforeningsbussens sociale medier og lægger dermed også op til en videre debat.

”Genforeningen var den vigtigste begivenhed i Danmark i det 20. århundrede og derfor er den også yderst relevant at kende og diskutere, selv den dag i dag. Med afsæt i fortællingen om Genforeningen kan vi tale med de unge om identitet, sprog og forholdet mellem flertal og mindretal – emner, som er højaktuelle også i dagens Europa, siger Axel Johnsen”, chef for Viden & Samlinger hos Museum Sønderjylland.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. december 2022 Sønderborg, Frivillige

Vester Sottrup Frivillige Brandværn lukker – der er for få frivillige

1. december 2022 Sønderborg

Vester Sottrup Frivillige Brandværn, som har eksisteret i hele 76 år, har valgt at lukke stationen og opsige kontrakten om brandslukning i deres lokale slukningsområde. Alle borgere kan fortsat føle sig trygge, fordi området bliver dækket af andre brandværn. ”Vi har set os selv i øjnene og vi kan fremadrettet ikke overholde den kontrakt vi […]

Læs mere...