Musicalen CHESS i Alsions koncertsal

22. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du har lyst til at opleve musicalen CHESS, der spilles i Alsion den 8. marts – og ikke har billet – så skal du satse på at slippe indenfor i Tønder eller Flensborg.

Det er nemlig blevet et af årets helt store publikumsattraktioner hos Sønderjyllands Symfoniorkester, når koncertversionen af musicalen CHESS med musik skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus, der udover Alsion også opføres i Flensborg og Tønder henholdsvis den 6. og  7.  marts kl. 20.00.

Orkesteret kunne allerede i efteråret melde alt udsolgt til koncerten i Alsion i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er mange solister på scenen samt gymnasiekor fra hele landsdelen. Det er den skotske dirigent David Riddell, som står i spidsen for orkester og solister, skriver symfoniorkesteret i en pressemeddelelse.

Som ved så mange andre store musicals før CHESS, blev musikken til CHESS udgivet forud for selve musicalpremieren for at tiltrække sig opmærksomhed omkring musikken inden premieren og derved øge fokus og billetsalg.

Og tiltrække opmærksomhed det blev der i den grad gjort med musikken skrevet af de tidligere ABBA medlemmer Benny Andersson og Björn Ulvaeus og tekst skrevet af musicalskribenten Tim Rice.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da musikken udkom i 1984 røg flere numre ind på hitlisterne.

Det drejer sig især om numrene ”One Night In Bangkok” og ”I Know Him So Well”.

Siden har CHESS spillet for fulde huse overalt i verden.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...