Musikrådet har fundet modtagerne til Årets Musikpris

21. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden holdt Sønderborg Musikråd bestyrelsesmøde for at gennemgå alle de forslag, der var blevet sendt i forbindelse med tildelingen af årets Musikpris.

Siden 2006 har Musikrådet tildelt en pris til mindst to ildsjæle, der hver for sig er med til at holde liv i kommunens musikliv, skriver Musikrådet til SønderborgNYT.

I år tildeles prisen til en person under 25 år, og en over 25 år, med en sum á 15.000kr. til hver prismodtager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere år er prisen blevet overrakt ved en festlig aften med musikalsk underholdning – dette år vil selve overrækkelsen dog være en overraskelse,og foregå på anderledes vis.

Overrækkelsen vil ske i december.

Musikrådet glæder sig til at overrække prisen – og overraske de heldige prismodtagere!