Musikskolen slår dørene op til farverig festdag

16. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 2. juni bliver Sønderborg Musikskole omdannet til en musikfest. Det er dagen, hvor musikskolen byder alle og enhver  indenfor til årets musikfest.

Musikskolen laver liv på fire scener og et arbejdende billedværksted.

Selvom det hedder Sønderborg Musikskole, så rummer musikskolen både Sønderjyllands Danseakademi – i daglig tale Balletskolen, og Als Performance Akademi  samt Billedskolen Nordals.

Alle grene af musikskolen er samlet den 2. juni, og parat til at give publikum en fantastisk oplevelse med musik, sang, dans, ballet. Billedskolen Nordals boltrer sig i et arbejdende værksted. Her bliver der mulighed for at udfolde sine maleriske evner, idet der ved fælles hjælp skal males et stort maleri, som efterfølgende skal hænge på musikskolen, og minde om musikskolens dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikskolens Festdag slår dørerne op kl. 10.00.

Det sker, når udvalgsformand Stephan Kleinschmidt holder åbningstalen. Herefter går aktiviteterne i gang på alle scenerne, og musikskolen på Skovvej vil give genlyd af musík og dans indtil kl. 14.00, hvor det hele slutter, skriver Musikskolen i en pressemeddelelse.

Selvom det hedder musikskolens festdag, og det er en fest, hvor elever og lærere fejrer musikskolen og hinanden, så er det også en invitation til alle andreom at komme og opleve den store mangfoldighed af musikalsk og scenisk udfoldelse der findes i Sønderborg Musikskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikskolen har undervisningstilbud til alle, lige fra de allermindste som går til rytmik med deres forældre, til de noget ældre elever, som overvejer at bliver professionelle musikere, hvorfor de går på musikskolen talentlinje MA eller på MGK, som er et 3-årigt kursus, der forbereder eleverne til konservatoriet eller anden musikuddannelse.

Fejrer også Glimt i øret

Og så fejrer musikskolen også at orkestret Glimt i øret som har rod i musikskolen, er blevet udnævnt til årets musikskoleensemble i Danmark. Med udnævnelsen til årets musikskoleensemble følger også en check på kr. 10.000 som orkestret vil bruge til at finansiere deres næste musiktur til Sverige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skulle man gå hen og blive sulten eller tørstig, så står musikskolen klar med ringridderpølser, fadøl og sodavand, ligesom der også bliver mulighed for børnene at muntre sig i hoppeborgen, som bliver opstillet udenfor på p-pladsen.

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...