Når der skal spares i kommunen så skal der skrives fyresedler

13. oktober 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen fortæller, at Byrådet og kommunens ledelse sammen skal finde besparelser på driften for 48 millioner kroner i årene fra 2023 og frerm til og med 2025 – og driften er administration og ledelse.

“I Økonomiudvalget har vi i dag, onsdag, talt om processen. Og når der skal spares, så kan vi kun gøre det på hænder og hoveder”, siger Erik Lauritzen.

Med andre ord, så er der kommunnalt ansatte, som får en fyreseddel.

Borgmesteren fortæller, at når Sønderborg Kommune taler administration og ledelse, så handler det ikke alene om medarbejdere på Rådhuset. Der er mange administative medarbejdereledere rundt omkring i de forskellige forvaltninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“For eksempel er der skoleledere og skolesekretærer”.

Nu er processen sat i gang og nu skal der arbejdes et par måneder på at gøre tingene konkrete.