Næste Promusica-koncert byder blandt andet på Kirin Winds

22. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Musikerne fra ProMusica inviterer til endnu en festlig koncert den 2. februar kl. 15:00 i Koncertsalen Alsion. På programmet er der blandt andet Carl Nielsens blæserkvintet, som skal opføres af ‘’Kirin Winds’’.

Jorunn Solløs, fløjte, Simona Sindrestean, obo, Catarina Zeh, fagot, Nicolai Eghorst og Jeppe Rasmussen, horn er de fem medlemmer af Sønderjyllands Symfoniorkester som har stiftet ‘’Kirin Winds’’.

De er iøvrigt prisvindere ved P2 kammermusikkonkurrencen og de har udover deres arbejde som orkestermusikere et bredt koncertvirke sammen – både nationalt og internationalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover optræder violinisten Lada Fedorova og pianisten Lucie Kaucka optræder med musik af Massenet, Sarasate og Piazzola, skriver Promusica-arrangørerne.

I den anden del af koncerten kan der opleves nykomponeret dansk musik som Frederik Zeuthens ‘’Waldeinsamkeit’’ og også J.Sibelius’ ‘’Valse triste’’ og W.A.Mozarts 25. symfoni.

Det er ‘’Ensemble Pluma’’, et klassisk kammerorkester der består af den unge musikalske elite. De har base i Aarhus  og er inviteret til at opføre de sidstnævnte, meget repræsentative stykker for den klassiske musik, værker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er som altid fri entré.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...