Nets: Er din løn ikke gået ind?

Arkivfoto

Arkivfoto

31. oktober 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Den sidste ugedag i måneden er normalt lønningsdag, men nogle bankkunder kan få en lang næse, hvis de fredag morgen går ind og tjekker deres konto.

Problemer hos Nets, der står for den infrastruktur, som fører pengene ind på folks konti, har problemer.

Det er dog ikke alle kunder, som ikke har adgang til deres løn. Nogle transaktioner er gået igennem, mens andre er tilbageholdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Problemet er løst

Nets har heller ikke overblik over, hvor mange kunder der er berørt af problemet, som skulle være løst.

“Der har været en forsinkelse, og det beklager vi selvfølgelig. Problemet er løst, men det har givet forsinkelser i forhold til lønudbetalingen flere steder. Vi forventer, at tingene kører igen, så lønnen skulle være på vej”, siger pressemedarbejder hos Nets Michael Juul Ruggard til DR.

Det er ikke første gang, at der er problemer med lønudbetalingen, og Nets er nu i gang med at finde ud af, hvorfor problemet opstod.

Artiklen fortsætter under annoncen