Nørager/Søstjernevej risikerer at komme på den ‘hårde ghettoliste’

3. december 2019 Politik

I dag hører Nørager/Stjernevej i Sønderborg til på ghettolisten og det har det gjort de seneste tre år.

Det betyder, at det til næste år har været på listen i fire år, og dermed risikerer det at blive flyttet til den ”hårde ghettoliste”, hvis ikke det lykkes med at komme af ghettolisten inden da.

Hvis et boligområde har været på ghettolisten i fire år, så bliver det flyttet til den ”hårde ghettoliste”, og derfor har området i Sønderborg lige akkurat ét år til at redde det, de har kæmpet for i nu tre år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nemlig at komme af ghettolisten.

Men lykkes det ikke, så skal området nedbringe andelen af de almene familieboliger til maksimalt 40 procent inden 1. januar 2030 – og det skal aflevere en handlingsplan til kommunen for, hvordan de skal nedbringes, oplyser TV Syd.

“Det betyder, at der skal ske noget ombygning. Der er nogle boliger, der skal inddrages. Der er nogle blokke, der skal rives ned”, siger Jan Prokopek Jensen, der er formand i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i Sønderborg Kommune.

I kommunen forvaneter man ikke, at Nørager/Søstjernevej kommer af ghettolisten til næste år, men her håber man, at den indsats, kommunen gør, er nok for ministeriet til ikke at flytte området ved Nørager/Stjernevej til den ”hårde ghettoliste”.

“Vi arbejder hårdt med det. Vi har ansat flere mentorer. Vi laver flere forskellige indsatser. Så jeg er sikker på, at selvom vi kommer på den hårde liste i 2020, så skal vi nok få os arbejdet i den rigtige retning, som folketinget ønsker”, siger udvalgsformanden.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk