Nord-Als Boldklub spiller skæbnekamp på lørdag

15. juni 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Med en sejr over Ravsted vil Nord-Als Boldklub sikre sig oprykningen til fodboldens serie 2.

Det forventes derfor at der kommer rigtig mange tilskuere, eftersom kampen. der spilles lørdag kl. 13.30 på banen ved Nordals Idrætscenter,  har stor betydning og kan sikre hjemmeholdet oprykningen.

Til holdets seneste kampe har der været i omegnen af 150 tilskuere, skriver boldklubben i en pressemeddelelse.

Skulle det lykkes Nord-Als boldklub vinde kampen og dermed rykke op, vil det være en stor præstation af Nord-Als Boldklubs unge mandskab, som med en uhørt lav gennemsnitsalder har spillet modigt og stærkt i den seneste tid. Foruden den lave gennemsnitsalder på holdet, er det et helt nyt hold med op imod 5-6 nye ansigter som alle sammen fra starten har vist deres værd og blevet en del af Nord-Als Boldklubs ”familie”.