Nord Als Musikfestival har hele programmet klar

4. marts 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nord Als Musikfestival sruller til sommer for 36. gang i de smukke omgivelser ved Nordborg Slot. Programmet byder bl.a. på Danmarks nationalskjald nr. 1. Kim Larsen, men også navne som Suspekt, Stine Bramsen, Johnny Madsen, Joey Moe, Djämes Braun og mange flere kan opleves på årets festival.

Patrick Dorgan

Patrick Dorgan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er festivalen klar med de to sidste navne i årets program.

Patrick Dorgan, er en rigtig popsmed. Med hitsingler som ”Marilyn” & ”On The Way Down” er han uomtvisteligt en af de artister, som i fremtiden skal bære arven videre fra navne som Lukas Graham og Rasmus Seebach. Patrick Dorgan gæster årets festival i Nordborg med sit fuldfede band, en masse radiohits og en karisma, som få de fleste til at blive lidt forelskede både i hinanden og i musikken, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stig Møller og Peter Ingemann TrioStig Møller bliver ofte kaldt Danmarks Nationalhippie, og der er noget om snakken.

Sammen med Eik Skaløe var Stig Møller tilbage i 1967 med i Steppeulvene, som var Danmarks absolut mest hippe band. Tankevækkende, når de faktisk ikke gav ret mange koncerter og blot nåede at indspille en enkelte LP-plade.

Selvom bandet gik i opløsning sammen med Eik Skaløe, beholdt Stig Møller sine rødder i hippiemiljøet intakt, og han er den dag i dag en værdig ambassadør for en tid, hvor kærlig, fred og sjov tobak var øverst på dagsordenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stig Møller & Peter Ingemann Trio åbner Gårdscenen lørdag formiddag.

Billetter kan købes på musikfestival.dk.