Nord-Als Boldklub holder fredag den 30 juni sin traditionelle NB-dag. NB-dagen har de seneste år været et tilløbsstykke, hvor deltagerantallet har ligget stabilt på omkring 200.
NB-dagen er klubbens sæsonafslutning, hvor alle spillere, forældre, søskende, trænere og ledere hygger sig og ønsker hinanden god sommerferie.
Den mere officielle del af dagen indeholder udlevering af medajler og kåringer. Her vil alle ungdomshold på skift blive kaldt op på tribunen, blive præsenteret og hyldet.
Efter den officielle del, vil der være fællesspisning for alle og der kan købes øl, vand, slushice, kaffe og te. Derudover vil der dagen igennem være gratis popcorn og saft til alle børn.
Desuden vil der være forskellige aktiviteter som hoppeborg, oppustelig fodboldbane, rundbold samt Nord-Als Boldklubs fodboldtivoli.


















