Nordals Festival klar med de sidste navne

Arkivfoto

Arkivfoto

16. januar 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den nordalsiske festival har indtil videre kunne bekræfte navne som Christopher, D-A-D, Lars Lilholt og Topgunn, og er nu klar med de sidste navne på dette års plakat.

Samtidig melder festivalen også om sidste udkald på besparelse på billetterne, som stiger i pris pr. 1. februar.
Nord-Als Musikfestival har nu fuldendt sit program for 2015, og kan i denne omgang præsentere ingen ringere end Mads Langer på sommerens festival.

Den succesfulde danske sangskriver har i de senere år toppet hitlisterne herhjemme og i udlandet, senest med albummet ”In These Waters” og tidligere bl.a. hitsinglen ”You’re Not Alone”, som i 2010 blev kåret som den mest spillede i dansk kommerciel radio.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den storstreamende danske dj, Kato, som har over 80 millioner streams på Spotify og Youtube, og 15 guld- og platinsælgende singler i streg på sit cv, er også bekræftet på dette års Nord-Als festival.

Ligeledes kan festivalen med stolthed præsentere Rock Nalle og hans ”Crazy Ivans”, som efter mange års stilhed igen er tilbage i rampelyset med hans levende fortolkninger af amerikanske blues-klassikere.

Østkyst Hustlers er også klar til sommerens festival, og kan i 2015 fejre 20 års jubilæet for udgivelsen af det ikoniske debutalbum ”Verdens Længste Rap”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidste men ikke mindst, så er det legendariske pop-rock orkester, Backseat, med den karismatiske Ivan Pedersen i front, og den langskæggede folk-trio The White Album, som senest har gjort sig bemærket på Kronprinsparrets Priser på DR1, også bekræftet på Nord-Als Musikfestival 2015.

Festivalen melder desuden nu også ud, at det er ved at være sidste udkald for at spare penge på billetten, som fra 1. februar stiger i pris.

Køb den nu på musikfestival.dk og i Sydbank, Nordborg