Nordals: Herlig skolecup-weekend

31. oktober 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hele 65 hold fra 0.-8. klasse fra områdets skoler dystede i weekenden i indendørs fodbold i den stemningsfyldte hal i Nordals Idrætscenter. For hvis der er noget Skolecup er garant for, så er det god stemning, skriver arrangørerne i en pressemeddelse.

Faktisk var det ikke kun børn der havde muligheden for at dyste mod hinanden på banen. Således dystede forældre og lærere fra områdets skoler, søndag middag om den prestigefyldte vandrepokal, som denne gang blev vundet af lærerne fra Nordals Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skolecup 2016 blev arrangeret af Nord-Als Boldklub og Nordals Skolen. Samarbejdet omkring det traditionsrige Skolecup har været givtigt for både fodboldklubben og for skolen. Således var det frivillige fra Nord-Als Boldklub og frivillige forældre, elever og lærere fra Nordals Skolen som gennem weekenden varetog alle praktiske opgaver omkring stævnet. Alt i alt har 45 frivillige været del af planlægningen og afviklingen af stævnet.

Ja, Skolecup er en tradition på Nordals og denne udgave var nr. 50 i rækken. Dette jubilæum blev gennem weekenden markeret med flere og større præmier til deltagerne end der sædvanligvis har været. Udover pokaler og medaljer fik adskillige deltagere ekstra store præmier med hjem for flotte scoringer eller andre spektakulære detaljer, mens flere klasser fik en god og solid fodbold med hjem til skolegården.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...