Nordals: Johnny Madsen og flere andre på playlisten

Arkivfoto
Arkivfoto
9. januar 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nord-Als Musikfestival, som i 2016 finder sted 10. og 11. juni, kan indtil videre byde på bl.a. Suspekt, Kim Larsen, Joey Moe, Julias Moon og Dodo & the Dodos. Nu er festivalen klar med den næste runde navne.

Solide Johnny Madsen

På sommerens 36. udgave af Nord-Als Musikfestival kan man også opleve den vestjyske blueslegende Johnny Madsen, som i 2015 udsendte sit seneste album ”Godt Nyt”. Anmelderne kalder albummet for det bedste fra Madsen i flere end tyve år, og ”Godt Nyt” gik da også nr. 1 på den danske albumhitliste foran mange af tidens populære kunstnere. Madsen vil på Nord-Als Musikfestival 2016 spille de bedste af hans nye såvel som gamle sange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks nye popdronning Stine Bramsen er ligeledes kommet på programmet til sommerens festival. Den forhenværende Alphabeat-sangerinde er på toppen med hits som ”Prototypical”, ”Karma Town” og ”Woman”, hvor sidstnævnte stammer fra hendes nye debutalbum ”Fiftyseven”.

Giv mig alle dine penge

Danskhall-duoen Djämes Braun har også meldt sin ankomst til sommer. Pilfinger og Kenno, som de to bagmænd hver især kalder sig,  har en stribe af succesfulde hitsingler bag sig, såsom f.eks. ”Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge”,

Artiklen fortsætter under annoncen

”Duft Af Bacone” og ikke mindst ”Fugle”, der har gjort Djämes Braun til et særdeles uundgåeligt navn i radioen de senere år.

Den unge popkomet Cisilia er ligeledes kommet på programmet. Ved den seneste uddeling af Danish Music Awards tog blot 16-årige Cisilia statuetter med hjem for ”Årets Hit” og ”Årets Nye Navn”, og blev dermed yngste prisvinder nogensinde. Cisilia har især gjort sig bemærket med singlerne ”Ring Den Alarm”, ”Vi To Datid Nu” og ”Luftballon”, som alle er fra debutalbummet ”Unge Øjne”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stadig billetter med rabat

Sidste navn på plakaten i denne omgang er det alternative folk-ensemble Jonah Blacksmith, som består af brødrene Simon og Thomas Alstrup og deres backingorkester ”The Northern Trail”, med hvem de de seneste år har turneret land og rige rundt.nordals

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter kan forsat købes med besparelse frem 31. januar via musikfestival.dk. Festivalen var udsolgt i 2015, så det anbefales at være tidligt ude med at købe billetter.

Fredagsbillet: 340 kroner

Lørdagsbillet: 390 kroner

Partoutkort: 590 kroner

7. december 2024 Samfund, Sønderborg

Kommunen stopper ulovlig parkering for byrådsmedlemmer og Rådhus-ansatte

7. december 2024 Samfund

På parkeringspladsen på Vothmanns Plads er der tidsbegrænsning og det betyder, at holder en bilist der for længe, så er der risiko for, at der kommer en P-afgift. Men er bilisten ansat i Sønderborg Kommune, inviteret til et besøg på Rådhuset eller medlem af Byrådet, så går P-vagten bare videre. “Ved parkeringspladsen står der et […]

Læs mere...