Nordals-Skolen og Red Barnet tager tilløb til Børnerettighedsdagen

10. november 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Op til Børnerettighedsdagen den 20. november besøger syriske Ayanda Othman Amin på 16 år og Red Barnet skoler rundt i landet.

Det sker blandt andet på Nordals Skolen den 13. november.

Målet er at give eleverne viden om flygtningebørns vilkår og dermed styrke dialogen mellem flygtningebørn og børn født i Danmark.

Det er kun to år siden, Ayanda Othman Amin sad i en vippende gummibåd på Middelhavet og spurgte sig selv, om hun skulle redde sin mor eller sin søster, hvis båden kæntrede. Hun var nemlig den eneste i familien, der kunne svømme. Ayanda Othman Amin og hendes familie overlevede den farefulde flugt og bor i dag på Als i Sønderjylland. I de næste to uger tager hun sammen med Red Barnet på tre skolebesøg og taler med jævnaldrende skoleelever om krigen, flugten, mødet med Danmark og hendes drømme for fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne skabe mere dialog mellem flygtningebørn og børn født i Danmark. Når vi taler sammen, kan vi blive klogere og finde ud af, at vi ikke er så forskellige, selvom vi er født forskellige steder i verden”, siger Ayanda Othman Amin.

Krigen i Syrien har varet længere end 2. verdenskrig, og den har sendt flere end 2,5 millioner børn og unge på flugt. Et fåtal flygter ud af nærområderne, og nogle af dem kommer til Danmark, hvor de skal vænne sig til en helt ny hverdag med danske klassekammerater. Red Barnet ønsker at støtte dialogen mellem flygtningebørn og børn født i Danmark for at sikre flygtningebørn den bedst mulige velkomst og integration.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Krigen i Syrien er de voksnes, men børnene er de største ofre. Nogle få lykkes med at flygte hele vejen til Danmark, og dem bør vi give de bedst mulige betingelser for at udvikle sig og få venner. Et vigtigt redskab til at nå dertil er dialog og gensidig forståelse, og derfor er jeg rigtig glad for, at en stærk pige som Ayanda vil tage ud sammen med os og udbrede dialogen”, siger Red Barnet generalsekretær, Joans Keiding Lindholm, i en pressemeddelelse.

Dokumentar bringer danske unge tættere på flygtninge

Artiklen fortsætter under annoncen

Ayanda Othman Amin medvirker i Red Barnets nye interaktive dokumentar ’Deadline Syrien’, som giver skoleelever et unikt indblik i livet som barn på flugt. Dokumentaren kommer fra Die Asta Experience og Planet2030 og er skabt af journalist Lasse Telling Madsen og instruktørerne Thomas Aue Sobol og Asta Wellejus.

I dokumentaren møder eleverne børn på flugt både i flygtningelejre i nærområderne og efter deres ankomst til Danmark. Om motivationen for at lave Deadline Syrien fortæller Thomas Aue Sobol:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er svært for os alle at forstå, hvad det vil sige at være på flugt fra krig. Måske derfor vender vi blikket væk fra, hvad der foregår i Syrien. Vores enkle mission med Deadline Syrien er netop at lade unge danskere møde flygtningene ansigt til ansigt nærværende og autentisk, så de unge kan komme lidt tættere på en forståelse af flygtningenes liv”.

Mandag besøger Ayanda Othman Amin, som er elev på Nordals Skolen, sammen med Red Barnet og dokumentarist Thomas Sobol 8. klasserne på Nordals Skolen i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne har forud for besøget arbejdet med Deadline Syrien, og ved besøget kan de stille spørgsmål til Ayanda om hendes møde med Danmark, flugten og hendes drømme for fremtiden.

Eleverne kan stille spørgsmål til Thomas Aue Sobol om hans oplevelse af mødet med flygtningebørn under optagelserne til Deadline Syrien.

Borgmester Erik Lauritzen er også til stede.

Find den interaktive dokumentar ’Deadline Syrien’ her.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...