Nordborg Bio er først på Als med forpremiere på I Krig og Kærlighed

8. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 11. november kl. 14.00 – på 100 års dagen for 1. verdenskrigs afslutning, har Nordborg Bio forpremiere på storfilmen ”I Krig og Kærlighed”.

Forpremieren indledes med et besøg af producent Ronnie Fridthjof, instruktør Kasper Torsting samt hovedrollerne, Sebastian Jessen og Rosalinde Mynster. De vil levende fortælle omkring skabelsen af filmen og ikke mindst dele nogle af de mange spændende oplevelser, som de havde undervejs. De vil også meget gerne tage imod spørgsmål fra salen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen er blandt andet optaget ved Havnbjerg Mølle og i Nørreskoven på Als, skriver Nordborg Bio til SønderborgNYT.

Først på Als

En del mennesker fra Nordals er statister i filmen og Nordborg Bio glæder sig over, at kunne vise filmen, som de første på Als.

Nordborg Bio ruller den røde løber ud og byder på et glas vin til filmen.

Billetprisen til forpremieren er 110 kr. og billetter kan bestilles i biografens åbningstid på tlf.7445 1700.

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordborg har naturligvis også Danmarkspremiere på filmen torsdag den 15. november, hvor billetter koster 80 kr.

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...