Nordborg: Måske var livet skønnere i de gode gamle dage

Arkivfoto

Arkivfoto

9. august 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På den historiske dag i Nordborg, var det middelalderen og vikingetiden, der blev vist frem i parken ved slottet. Og med de mange historietro telte som kulisse blev der vist islandske heste, som er særdeles hårdføre.

– Islandske heste er den art, der er mest udbredt i verden. De er ret hårdføre og har det fint med kulde. Når det sner, så smelter sneen, der lander på dem ikke, så de er virkeligt godt isolerede, siger en hesteejer.

Nu brugte vikingerne tid på andet end at ride rundt på deres heste. Der var også uenigheder, der skulle løses og det skete ind imellem med våben.

Artiklen fortsætter under annoncen

I vikingetiden drømte ingen om, at de skulle sove stille ind i sengen. Det udløste jo ikke en billet til Valhals fester og farver. Blev man derimod slået ihjel under kamp, så blev porten åbnet og morskaben kunne begynde. Måske er det derfor, at vikingerne i dag beskrives som frygtløse.

– Vikingerne havde blandt andet tunge slagsværd og de var skarpe som barberblade. Altså skete der virkeligt noget, når man blev ramt, blev der sagt i optakten til duellerne, hvor sværdene skulle svinges.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere byger ramte den historiske dag, men gæsterne var lige så seje, som vikingerne i sin tid var, så de blev. Mange fik et kig i boderne, hvor det mest moderne var kaffe, sodavand og det lokalhistoriske arkiv. Og det giver et godt helhedsindtryk, når historiens tema holder hele vejen igennem.

billede

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...