Notmarkhus åbner dørene for Hellig Tre Konger

29. december 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Notmarkhus bliver fredag den 5. januar rammen om Hellig Tre Kongers aften i Notmark og omgen.

“Vi åbner dørene kl. 21.30 og til midnat falder maskerne”, siger Bruno Clausen til SønderborgNYT.

Notmark Lokalforening, der står for arrangementet, tager 25 kroner i entré fra ikke-udklædte.

Lidt om skikken

På Als og Sundeved, Kegnæs og Ærø er der en gammel Hellig Tre Konger-skik, som folder sig ud hvert år den 5. januar om aftenen. Skikken går ud på, at man klæder sig ud og efter mørkets frembrud går på besøg hos venner, naboer, bekendte, som skal forsøge at gætte, hvem de har fået på besøg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis de ikke kan gætte det, beholder gæsten masken på og forlader huset uden at give sig til kende. Og så går man videre til næste hus.

Der er mange gode historier om folk, der har haft besøg af nogle forklædte, som de ikke anede, hvem var.

Og der kan gå flere år, før de finder ud af, hvem de rent faktisk havde besøg af.

Vil du være med?

Sådan gør du: Find ud af, hvem du vil ”gå sammen med”, og find på nogle gode forklædninger.

Spis tidligt og tag derefter på besøg hos naboer, venner eller nogen du aldrig har besøgt for at ønske dem godt nytår.

Artiklen fortsætter under annoncen

I bliver nok budt på en skænk, mens de forsøger at gætte, hvem I er. Men gætter de det ikke, skal I ikke give jer til kende.

Omvendt skal I lade maskerne falde, hvis de gætter Jer.

Sådan kan I gå fra hus til hus, og det er skik, at man kun ringer på, hvor lyset er tændt ved hoveddøren.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...