Nu bakker hele Økonomiudvalget op om planen for Nørager og Søstjernevej

20. maj 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Nu er det et enigt Økonomiudvalg, som anbefaler, at Byrådet stemmer for, at der skal rives færre boliger på Søstjernevej ned. Vejen til dispensationen var at lave nogle af lejlighederne om til ungdomsboliger – og på onsdagens møde i Økonomiudvalget blev alle enige om, der er en god løsning.

“Jeg er glad for at kunne sige, at vi alle i Økonomiudvalget nu er enige”, sagde borgmester Erik Lauritzen efter udvalgsmødet.

For flere måneder siden blev flere politiske udvalg – og også Økonomiudvalget – enige om, der skulle findes en løsning på ghetto-udfordringerne, så der kunne rives færre gode lejligheder ned. Byrødderne skulle blive enige om at søge dispensation og dermed bevare flere boliger. Den enighed kom der pludselig sprækker i og de kom, da Dansk Folkeparti og Venstre kaldte løsningen for ‘en finte’.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Forvaltningen har i flere måneder arbejdet på en dispensationsansøgning, hvor målet er, at ministeriet giver grønt lys for at en del af de et-værelses lejligheder omdannes til ungdsomsboliger – og ved den manøvre reddes en hel boligblok. Dispensationsansøgningen blev bakket op på sin vej frem til Økonomiudvalget, hvor Venstre og Dansk Folkeparti gik imod”, sagde borgmester Erik Lauritzen på byrådsmødet i februar.

En af udfordringerne i de to boligområder er, at der er for stor en andel af beboerne, som er på offentlige ydelser. Det kan være førtids- eller folkepension.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Måske har kommunen været for rundhåndede, når det gælder tildeling af førtidspension. Især til udlændinge, som så ikke bliver rollemodeller og viser børn og unge, at det er helt normalt at stå op om morgenen og gå på arbejde”, sagde Daniel Staugaard fra Venstre på mødet i februar.

“Det såkaldte ghetto-område i Sønderborg er ikke som Vollsmose, men det er over stregen og det er dét, som det handler om”, sagde Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti tilbage i februar.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...