Nu er der en plan for erhvervssamarbejde med Tyskland og Kina

11. april 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Erhvervsudvalget har prioriteret Tyskland og Kina som fokusområder for handleplanen. Det betyder, at der med handleplanen vil være fokus på at gennemføre konkrete prøvehandlinger, der kan understøtte de lokale virksomheders udviklingsmuligheder rettet mod Tyskland og Kina.

Der er i 2019 og 2020 gennemført en række indsatser og aktiviteter inden for de to fokusområder, hvor der er indsamlet erfaringer, som er omsat til indsatser i handleplanen.

”Erhvervsudvalget har været i Nürnberg, hvor vi har talt med deres erhvervsudvalg og myndigheder og Nürnberg er et industriområde, som også har en lufthavn”, siger udvalgsformand Gerhard Bertelsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tanken er et samarbejde mellem Sønderborg og Nürnberg.

”I Nürnberg kan danske virksomheder, som vil åbne et datterselskab, låne gratis kontorer, mens de bygger deres virksomhed op”, siger udvalgsformanden og tilføjer, at vi jo gerne vil have tyske virksomheder til at åbne datterselskaber i Danmark og de andre nordiske lande.

”Og i mine oplæg har jeg fortalt dem, at de lige så godt kan vælge at være i Sønderborg, fordi der ikke vil være sprogproblemer”.

Gennem Vækstrådet er der kontakt med noget lignende i Niedersachsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og fra Niedersachen er der kommet en henvendelse fra en virksomhed, der vil have undersøgt, om de kan rykke herop og sælge deres elektronik, som kan bruges til at tælle svin med”, siger Gerhard Bertelsen. Det materiale har han sendt videre til landbrugets organisationer.

Hvis danske virksomheder vil åbne afdelinger i Niedersachen, så får de gratis kontorer til rådighed, mens de bygger deres virksomhed op.

Coronaen bremsede

Corona-pandemien satte en stopper for rejser over grænsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal gennemgå vores handleplan på det kommende møde i Erhvervsudvalget og så venter vi på, at det igen bliver muligt at krydse grænserne, så vi kan komme videre med arbejdet”, siger udvalgsformanden.

 

 

19. marts 2024 112, Sønderborg

Så indbrudstyven løbe ud fra indkørslen

19. marts 2024 112

Mandag aften kort før klokken 22 kom en mand hjem til Dybbøløstenvej i Dybbøl – og han så en person komme løbende ud fra indkørslen og sætte sig ind på passagersædet i en mørk stationcar – muligvis en Audi eller en BMW – som havde tildækkede nummerplader og køre fra stedet. “Det viste sig, der […]

Læs mere...