Nu er det officielt: Sønderborg bliver målby for Tour de France

21. februar 2019 Kultur

Efter års forarbejde er det endelig bekræftet. Starten af Tour de France kaldet Grand Départ kommer i 2021 til Danmark. De tre første etaper køres i Danmark, og den tredje får målby i Sønderborg. Fra Sønderborg flyver deltagerne videre og fortsætter løbet under sydligere himmelstrøg. Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

”Det er en fantastisk nyhed. Tour de France bliver set af millioner af mennesker i hele verden, og det er en unik mulighed for at vise Danmark og Sønderborg frem fra den bedste side. Hvis vi skal vise udviklingen og fremdriften i kommunen på nationalt og internationalt plan, er det essentielt, at vi tør satse på store projekter som Touren. Det her kommer til at sætte Sønderborg på verdenskortet”, siger en glad borgmester, Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tredje etape begynder i Vejle og bliver cirka 170 kilometer lang. Den præcise rute er ikke planlagt endnu, men der arbejdes på en rundtur forbi en række af Sønderborg seværdigheder og smukke områder, bl.a. Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot.

En tour-etape handler ikke alene om et cykelløb. Det er en folkefest, hvor gæster fra et meget stort område vil komme og opleve løbet og stemningen. Det skaber opmærksomhed på Sønderborg og er med til at skabe omsætning på selve dagene og forhåbentlig lokke endnu flere til at besøge Sønderborg Kommune igen efter løbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til formålet er der dannet et interessentskab mellem Erhvervsministeriet samt Københavns, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg Kommuner. Sønderborg Kommunes indskud i interessentskabet er 10 mio. kroner, som Byrådet allerede har reserveret i budgettet for 2021.

Skrevet af: Michael michael@sonderborgnyt.dk
26. marts 2023 Sport, Sønderborg

Se hvordan det er gået billardspillerne

26. marts 2023 Sport

Sønderborg Billard Club har igen været ved bordene og spille turneringskampe – og en enkelt spiller skal – efter at have vundet Regionsfinalen videre til Landsfinalen. Oldboys Kegler Birger Segalt vandt Regionsfinalen og er videre til Landsfinalen. Serie 2 Sønderborg 1 – Gråsten 2: 8 – 0. Sønderborg er nr. 1 og vinder puljen. Vindere: […]

Læs mere...