Nu holder Ringriderfestens hovedgevinst i Rødekro

2. august 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der holder en VW Polo og en ældre Audi A6 i garagen hos fhv. optiker Frede Møller i Hjordkær ved Rødekro. Nu får de to tyske biler selskab af en smart rød Citroen C1 med kaleche – og den er endda ganske gratis.

Frede Møller besøger hvert år ringriderfesterne i Sønderborg, Gråsten og Aabenraa. Under besøget i Sønderborg sammen med nogle venner købte han fem af Ringriderfestens lodsedler.

“Sælgeren sagde med et smil på læben, at vi ville vinde bilen, hvis vi købte nogle lodsedler”, siger Frede Møller i en pressemeddelelse fra Ringriderfesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det gjorde han.

Torsdag fik han overrakt nøglerne til den fikse C1 hos lotteriets hovedsponsor autoforhandler Erling Høi-Nielsen i Sønderborg.

“Vi køber gerne nogle lodsedler, når vi får dem tilbudt, fordi vi ønsker at støtte gode formål, men det er ikke altid, vi får tjekket om der er gevinst. Vi hænger lodsedlerne op på køleskabet, og så glemmer vi egentlig alt om det”.

Sådan var det også gået med Ringriderfestens lodsedler, hvis ikke Frede Møllers hustru Kirsten ved en ren tilfældighed, hentede de fem lodsedler og tjekkede numrene. Stor var overraskelsen, da det viste sig, at de havde det rigtige nummer 3597, og så blev Ringriderkomiteen kontaktet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er den røde Citroen C1 familien Møllers ejendom.

“Det var et svineheld, at Kirsten hentede lodsedlerne. Vi vinder ellers aldrig noget særligt. Måske en bog eller en halvtredser, så vi er meget, meget overrasket og naturligvis glade”, siger Frede Møller.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...