Ny lokalplan for Sønderborgs bymidte er sendt i høring

3. juni 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Samlet set er bymidten i Sønderborg i dag omfattet af en række ældre lokalplaner, som på den ene side spænder ben for en hensigtsmæssig udvikling og på den anden side ikke giver mulighed for at bremse uhensigtsmæssig udvikling i bymidten. Den overordnede hensigt med lokalplanen er at medvirke til liv og aktivitet i den indre by, blandt andet ved at skabe gode rammer for by- og handelsliv i bymidten.

Sønderborg Kommune er derfor i gang en ny lokalplan, der skal erstatte de eksisterende forældede lokalplaner i bymidten. Samtidig vil lokalplanen erstatte temalokalplanen for skilte og facader for det område, som den nye lokalplan vil omfatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Inden udkastet til lokalplanen blev lavet, så har der været workshops med blandt andre handelstandsforeningen og det er stadig muligt at komme med forslag til den endelige lokalplan. Det kan man gøre, når der holdes et borgermøde om bymidten”, siger Aase Nyegaard til SønderborgNYT. Hun er formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Udkastet til lokalplanen er lige sendt i høring.

Lokalplanens primære formål er at skabe rammerne for en mere sammenhængende, tidssvarende og fremtidssikret udvikling af bymidten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig har lokalplanen til formål at sikre bevaringen af bymidtens særlige bygningskulturarv, som blandt andet medvirker til at formidle byens historie og identitet og også er med til at gøre Sønderborg til en attraktiv by for handel og oplevelser.

Denne kommende lokalplan erstatter helt eller delvist 23 af de hidtidige lokalplaner i Sønderborgs indre by. Flere af de eksisterende planer overlapper hinanden, indeholder utidssvarende eller direkte modsatrettede bestemmelser.

 

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...