Nye Borgerlige: Bo Kleis Christensen er folketingskandidat

30. december 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Nye Borgerlige i Sønderborg kommune lørdag valgt deres folketingskandidat for Sønderborgkredsen.

Opstillingsmødet valgte Bo Kleis Christensen som folketingskandidat på grund af hans vedholdende og ambitiøse arbejde for Nye Borgerlige.

Vi mener Bo Kleis Christensen er den bedst egnede kandidat til at repræsentere Nye Borgerliges politik, for både Sønderborgkredsen, for Sønderjylland, men så sandelig også for Danmark. Modsat mange andre politikere, sætter Bo  Kleis Christensen nemlig Danmark først, skriver partiforeningen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

BoKleis Christensen har siden stiftelsen af lokalforeningen i Sønderborg i 2016 arbejdet vedholdende for Nye Borgerliges politik, ikke mindst ved kommunalvalget og regionsvalget i 2017. Han har siden stiftelsen af lokalforeningen i Sønderborg kommune tillige været formand for Sønderborg lokalforening.

Bo Kleis Christensen siger:

”Jeg er dybt beæret over den tillid lokalforeningen har vist mi, ved at vælge mig som folketingskandidat.
Jeg vil arbejde for en massiv begrænsning af indvandringen og jeg bekender mig fuldt ud til Nye Borgerliges politik. Jeg vil i samme åndedrag arbejde for at få permanent grænsekontrol overalt i Danmark, ikke kun grænsekontrol ind i landet, men så sandelig også ud af landet. Der kører læssevis af eksempelvis tyvekoster ud af landet dagligt, specielt over grænsen i Sønderjylland og den trafik ønsker jeg naturligvis også kraftigt begrænset, ligesom jeg ønsker indvandringen til Danmark kraftigt begrænset. Det starter med at sætte vagt ved døren”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil arbejde for en oprydning i det offentlige system. Danmark trænger hårdt til at få ryddet op i hele DJØF-segmentet, til at få kigget på antallet af ledere og mellemledere, til at give ansvar tilbage til faggrupperne, som i dag er underlagt massiv kontrol og regnearks arbejde”, siger den nyvalgte folketingskandidat.

“Jeg vil arbejde for at tage ordentligt vare på samfundets svageste. Der er rigelige mængder penge i det offentlige Danmark, problemet er måden disse penge politisk bliver prioriteret. Vi har et af verdens højeste skattetryk, og samtidigt kan vi ikke finde ud af at behandle vore handicappede, vore ældre og vore børn med respekt og værdighed, ved at sørge for ordentlige rammer for alle disse, og alle de andre udsatte samfundsgrupper”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg ser frem til valgkampen, og ikke mindst det politiske arbejde der ligger i de kommende måneder. Jeg takker lokalforeningen for tilliden, og vil gøre mit yderste for Danmark, for Sønderjylland og ikke mindst for hele Als og Sundeved”.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...