Nye i symfoniorkestrets bestyrelse

7. marts 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester har den 6. marts konstitueret sig med en ny bestyrelse. I henhold til vedtægterne vælges medlemmerne for en periode på fire år undtagen det af de jyske kommuner i Syddanmark udpegede medlem, som vælges for to år.

Det er Kulturministeren, som udnævner bestyrelsesformanden. Kulturminister Mette Bock har netop genudnævnt den lokale erhvervsmand Bjarne Rasmusen til formand.  Bjarne Rasmussen har været en del af det Sønderborgske erhvervsliv, siden han som 24-årig kom til Sønderborg. Bjarne Rasmussen blev første gang valgt ind i bestyrelsen i 2010 og overtog formandsposten i 2015; han har derfor et indgående kendskab til orkestrets virke.

Artiklen fortsætter under annoncen

De udpegede

Bestyrelsens fire politisk udpegede medlemmer er Kurt Jensen, Frode Sørensen, Tine Bruun Jørgensen og Merete Due Paarup.

Kurt Jensen er Venstremand og medlem af Region Syddanmark, som også har udpeget ham til bestyrelsen. Tidligere har han været administrerende direktør for Frøs Sparekasse gennem 37 år.

Frode Sørensen er udpeget af Sønderborg Kommune. Han har tidligere siddet med i byrådet som socialdemokrat, ligesom han har været medlem af Folketinget fra 1998-2007, hvor han var Skatteminister fra 2000-2001.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tine Bruun Jørgensen er udpeget af Sydslesvigsk Forening, hvor hun er formand for Teater- og Koncertudvalget.

Merete Due Paarup er udpeget af Kommunerne i orkestrets virkeområde, dvs. Aabenraa, Haderslev, Tønder og Kolding. Hun sidder med i byrådet i Kolding, hvor hun er gruppeformand for venstre.

Merete Due Paarup har siddet med i bestyrelsen for Sønderjyllands Symfoniorkester siden 2014.

Medarbejdermedlemmerne fra orkestret er hornisten Jeppe Rasmussen. Jeppe Rasmussen har spillet med i Sønderjyllands Symfoniorkester siden 2003 og er med i bestyrelsen for første gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligeledes er det første gang Liana Sindvald er med i bestyrelsen. Liana Sindvald er orkestrets arkivar og er tidligere violinist. Hun har været ansat i orkestret siden 2013, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester i en pressemeddelelse.

To medlemmer udpeges af bestyrelsen for fire år. Det første medlem er Christina Clausen, som kom med i bestyrelsen i oktober 2017. Hun er kommunikationsuddannet og ansat som kommunikationskonsulent hos Danfoss.

Det andet medlem er John Lohff, som har siddet med i bestyrelsen for regionen fra 2016-2018. Lohff har gennem mere end 30 år været headhunter i Lohff A/S, som bl.a. hjælper virksomheder med ansættelse af personale på højeste organisatoriske niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderjyllands Symfoniorkester hilser den nye bestyrelse velkommen og håber at kunne fortsætte den positive udvikling, orkestret har været igennem de seneste år. At der i bestyrelsen er gengangere ser orkestret som et positivt element i forhold til at bibeholde en vis mængde kontinuitet samtidig med, at der tilføres ny energi gennem nye bestyrelsesmedlemmer.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...