Nye indbrud – trods flot politi-statistik

3. februar 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke alle indbrudstyve, der sætter pris på, at politiet kan komme med en statistik, der viser at indbrudstyve ikke længere er så flittige. Nye anmeldelser viser, der er nogle af de kriminelle, der gør en indsats for ikke at ligge under for de statistiske tal.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Møllegade blev der smidt en sten gennem en glasrude i hoveddøren hos en 88 årig borger. Indbruddet skete natten til tirsdag, men der var tilsyneladende ikke blevet stjålet noget, siger politiet.

På Ertebjergvej i Tandslet fandt tyvene ind et skur, hvor der blev stjålet en sort plæneklipper af ukendt mærke. Indbruddet kan være sket siden 14. januar, hvor plæneklipperen sidst blev set i skuret.

I en villa på Hjortevej i Sønderborg blev en sten kastet gennem ruden i en terrassedør hos en 67-årig borger. Tyven havde været i hele huset og der blev stjålet en bærbar PC, 1000 kr i kontanter og et ukendt antal smykker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et andet sted på Hjortevej blev der også knust en rude i en terrassedør. Det skete tirsdag kl. 23:42. Tyven kom ind i huset, men blev her overrasket af husets 79-årige kvindelige beboer.

Både beboeren og tyven stak af fra stedet.

Kvinden løb ind til naboen og tyven forsvandt ud i natten.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...