Nyoprykkede Sønderborg sejrede i første squash-dyst i 3. division

16. september 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Som nyoprykkede i 3. division skulle Sønderborg Squash Club i deres første dyst møde Odenseholdet OSC3. Det var et spændt SSC hold der torsdag den 14. september drog mod Odense. Kunne de matche niveauet i 3. division? det skulle vise sig i løbet af aftenen.

Til aftenens kampe stillede SSC med Martin Sveistrup, Ivan Abad, Aron Andresen og Poul Henning Midtgård, skriver Sønderborg Squash Club i en pressemeddelelse.

Martin Sveistrup vandt uden problemer begge sine kampe med 3-0. I begge kampe blev det til 11-6, 11-6 og 11-3.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ivan Abad måtte gennem 5 sæt før han havde en sejr 3-2 hjemme i sin første dyst. Efter de første 3 sæt var Ivan Abad bagud med 1-2. De sidste 2 sæt endte overbevisende 5-11 og 3-11 i Ivan Abads favør. Han kunne efter anden kamp føje endnu en sejr, 3-0 på scorekortet.

Aron Andresen gjorde kort proces, og vandt begge sine kampe med 3-0. I begge kampe fulgte modstanderne godt med i de første sæt, men herefter var der ingen tvivl om resultaterne.  Poul Henning Midtgård indkasserede et 0-3 nederlag sin første kamp. Fulgte ellers godt med i første sæt, men det rakte ikke til.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Poul Henning Midtgårds anden kamp var fortegnene byttet rundt, her spillede han sig til en sikker 3-0 sejr.

Det samlede resultat blev til 7-1 sejr til SSC, hvilket rækker til en første plads med 2 point  ned til det andet Odensehold OSMK. Ikke en stor føring, men en godkendt indsats der gav godt humør på turen tilbage fra Odense

Næste modstander er Esbjerg3, kampen spilles i Esbjerg den 12. oktober. Herefter kommer den 23. okt. Sæsonens første SSC hjemmekamp mod  OSMK.

 

Artiklen fortsætter under annoncen