Nyt formandskab i Sønderborg Forsyning

Pressefoto
Pressefoto
13. januar 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelsen for Sønderborg Forsyning har konstitueret sig med Ellen Trane Nørby som formand og den tidligere formand Tom Hartvig Nielsen som næstformand. Konstitueringen fandt sted på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 11. januar. Her fik den nye bestyrelse også lejlighed til at tale om udrulning af fjernvarmen på Nordals. Samtidigt fik bestyrelsen en status på det kommende centrale renseanlæg og på Lillebælt syd vindmølleparken.

”Vi er kommet godt fra start”, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg glæder mig til – sammen med den øvrige bestyrelse – at sætte retningen for de næste fire år. Den grønne omstilling og bæredygtighed er omdrejningspunkter for de mange projekter, som de dygtige medarbejdere i Sønderborg Forsyning arbejder med. Sønderborg Forsyning er et vigtigt kraftcenter for den grønne omstilling i Sønderborg Kommune. Det er her, vi sætter handling bag ordene”, siger Ellen Trane Nørby.

Over de kommende år skal Sønderborg Forsyning sætte et nyt centralt renseanlæg i søen. Flere og flere får adgang til CO2 fri fjernvarme på Nordals og der kommer også snart et nyt vandværk i Havnbjerg. Det er nogle af de projekter, som Sønderborg Forsyning arbejder på.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De seneste fire år har vi brugt en del tid på den nye affaldsordning. En ordning som vores kunder har taget rigtigt godt i mod. De næste år skal vi arbejde på at få genbrugt endnu mere”, siger  “, Tom Hartvig.

Det nye formandskab er enige om, at Sønderborg Forsyning også fremadrettet skal spille en stor rolle i den grønne omstilling.

 

14. januar 2025 DET SKER, Kultur, Nordborg

Tro, tvivl og livsmod – Kom tæt på Bodil Jørgensen og Mikkel Wold

14. januar 2025 DET SKER

Den 16. januar 2025 kl. 19.00 inviterer Nordborg/Oksbøl Pastorat til en helt særlig aften på Nørherredhus, hvor skuespilleren Bodil Jørgensen og præsten og forfatteren Mikkel Wold deler deres tanker og erfaringer med udgangspunkt i deres fælles samtalebog ’Gå med fred. Samtaler om tro og livsmod’. Bogen, som er skrevet i samarbejde med Joan Øhrstrøm, danner […]

Læs mere...