Økonomiudvalget vil holde øje med de udliciterede rengøringsopgaver

9. februar 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der er ikke stor begejstring over kvaliteten af dele af den udliciterede rengøring, som foregår på kommunens skoler og institutioner.

“En evalueringsrapport viser, at på flere skoler er rengøringen ikke tilfredsstillende”, siger borgmester Erik lauritzen efter onsdagens møde i Økonomiudvalget, hvor rapporten var på dagsordenen.

“Det er især på Dybbøl-Skolen og på Broager Skole, den er grel”, siger byrådsmedlem Ellen Trane Nørby fra Venstre.

På mødet blev politikerne enige om at følge rengøringen nøje frem til august.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal se på, om utilfredsheden med rengøringen er noget, som først er kommet efter udliciteringen”, siger borgmesteren.

“Og vi skal huske på, at aftalen sparer kommunen for nogle millioner kroner, der kan bruges til andre ting – og vi skal huske, at en del af aftalen med de to selskaber, som vandt rengøringsudbuddet, gør, at ledige, der er det, man kalder langt fra arbejdsmarkedet, kommer i beskæftigelse”, siger Ellen Trane Nørby til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at selvfølgelig skal rengøringen være i orden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren fortæller videre, at en del af Byrådet var imod udlicitering af den kommunale rengøring.

“Og til august får vi igen en vurdering af tilfredsheden fra skoler og institutioner og så ser vi, om vi skal videre ad den vej”, siger han.