ØVELSE: Fly styrtet ned tæt ved lufthavnen

3. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag var der en stor øvelse, hvor det handlede om et fly, der var styrtet ned tæt på lufthavnen og øvelsen stod Sønderborg Lufthavn for.

“Vi skal holde en storskala-øvelse hvert andet år og det blev så i dag”, sagde lufthavnschef Christian Berg til SønderborgNYT. Han fortalte, at tidligere var der fem år mellem de store øvelser, men det blev ændret til to år.

“I Coronaperioden holdt vi en såkaldt skrivebordsøvelse, hvor vi gennemførte øvelsen som en slags spil”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ‘nedstyrtede’ fly havde passagerer ombord og det var flyverhjemmeværnet, som var figuranter, der blev reddet ud.

Tirsdag deltog lufthavnens beredskab, Beredskab Sønderborg, Politiet, frivillige brandværn fra Augustenborg/Bro og Svenstrup og så var Beredskabsstyrelsen også kommet.

“Ambulance Syd sendte ikke deres ambulancer, fordi man ikke bare kan tage dem ud af beredskabet, så det er  ambulance-elever fra skolen i Esbjerg, der deltager”, sagde en af observatørerne til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom det tog lidt lang tid at få de ‘kvæstede’ ud af flyet, så kørte øvelsen på skinner – og når det tog tid, så skyldtes det, at redningsfolkene blev kaldt som om det var en virkelig ulykke. Desuden tog det tid inde i flyet, hvor flere af de kvæstede’ skulle skæres fri.

Du kan SE BILLEDER HER.