Offentligt toilet lukkes i godt to måneder

Toilettet bag bilerne skal renoveres. Arkivfoto: Ole Kæhler

Toilettet bag bilerne skal renoveres. Arkivfoto: Ole Kæhler

11. november 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune renoverer den offentlige toiletbygning på Slotskajen og arbejdet kommer til at foregå i perioden fra midt i november til slutningen af januar.

Under arbejdet kan toiletbygningen ikke benyttes, skriver Sønderborg Kommune

Med renoveringen forbedres kapaciteten i herreafdelingen, og hele bygningen får et løft med nyt inventar, nye fliser, lys, varme med mere.

Under arbejdet henvises til toiletbygningerne overfor havnekontoret ved Nørrebro, ved stranden på Strandvej, på Lille Rådhusgade og Jernbanesti.