I sidste uge havde gæsterne i Kulturmåned fornøjelsen af at opleve en aldeles dejlig koncert med Poul Dissing og Benny Andersen. Og i denne uge bliver det ikke mindre fantastisk. Det bliver bare anderledes.
Det er lykkedes for arrangørerne at få filminstruktør Ole Bornedal til at komme i aften og fortælle om det at skabe filmværker.
I foredraget vil Bornedal på underholdende vis, fortælle om filmkunsten – om rejsen fra idé til manuskript – fra manuskript til film. Hans årelange erfaring indenfor film og tv – vil tage os på en rejse fra Nattevagten til Vikaren og videre til Dina over USA og Hollywood, arbejdet med Stjernerne – og hjem igen – tilbage til 1864.
Artiklen fortsætter under annoncen
En fortælling – ikke bare om Bornedals egen lidenskab og passion for filmkunsten men også om hans karakterer i filmene, der ofte spejler det samme – i begejstring over livet på trods af alle krige og dæmoner.