Ombygningen af Mølleparken Plejecenter blev fejret

14. september 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I rigtigt mange måneder har håndværkere arbejdet på højtryk for at opdatere Mølleparken Plejecenter, som trængte til en kærlig hånd og i dag, tirsdag, blev det fejret, at håndværkerne er færdige og alle lokaler og tilbygninger er taget i brug.

Og det blev fejret med manér – Asserballes folkedansere kom og viste både dans i flotte dragte, husguitaristen spillede også – og så var der en softicemaskine, som også gjorde stor lykke. Det samme gjorde Jespers Pølser, som havde stillet hele to pølsevogne op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen fortæller til SønderborgNYT, at han har væet på besøg flere gange i byggeperioden.

“Og synes, det er fantastisk med koblingen mellem nyt og gammelt. Hyggen er bevaret og det moderne er kommet med. Det er rigtigt dejligt – og både de ældre og medarbejderne fortjener bestemt nogle gode rammer”, siger han og tilføjer, at han synes, at kommunen er godt med, når det handler om tidssvarende plejehjem.

Faktisk var det en gang planen, at selve plejecentret skulle væk og erstattes af et nybygget plejecenter på DSB-grunden i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med i forslaget var, at der skulle laves flere ældreboliger her ved Mølleparken”, siger kommunaldirektør Tim Hansen.

Og den tanke fik både de pårørende til beboerne og de mange frivillige til at se rødt.

Derfor inviterede de Social- og Seniorudvalget til et stormøde og fortalte politikerne, at de skulle tænke tingene igennem en ekstra gang.

I sidste ende besluttede et enigt byråd, at Mølleparken Plejecenter ikke skulle flytte – men sættes i stand. Og sådan blev det.

Du kan SE BILLEDER HER .

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...