Onsdag beslutter Byrådet om Ældrerådsvalget skal foregå ved fysisk fremmøde

22. november 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Når Byrådet samles i Havnbjerg på onsdag, så skal der – blandt meget andet – tages stilling til, om valget af medlemmer til Ældrerådet skal ske ved fysisk fremmøde eller om der skal brevstemmes.

Forvaltningen har en formodning om, at det vil hæve stemmeprocenten, hvis Ældrerådsvalget, som finder sted samtidig med kommunalvalget i november 2021 -foregår fysisk sammen med byrådsvalget, hvor borgere – fra 60 år og opefter – før eller efter de skal sætte et kryds på listen med byrådskandidater også kan sætte et kryds ved en ældrerådskandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tanken, at der på dagen for Kommunalvalget placeres et bord med kandidatlister og stilles en ‘ældreråds-stemmeurne’ på hvert valgsted.

“Jeg håber, at mange vil deltage i valget til Ældrerådet og jeg håber også, kandidaterne gør noget ud af deres valgkamp, fordi det er et vigtigt valg, som fortjener opmærksomhed. Ældrerådet er en vigtig samarbejdspartner for Byrådet og forvaltningen”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Når valget til Ældrerådet sker samtidig med kommunalvalget, så kan borgmesteren sagtens forestille sig, at det kan være en udfordring for ældrerådskandidaterne at få opmærksomhed.

7. juni 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Gå på litterær lydvandring i Maren Ingensteds fodspor på Broagerland

7. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Bente Løwe Christiansen inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Maren Ingensted’ på gåtur med forfatteren. Det sker torsdag den 11. juni med start fra Frydenlund i Broager. Denne dramatiske lydvandring tager udgangspunkt i sagnet om en røverbande på Broagerland. Lytteren tages med tilbage i tiden af en historiefortæller, der sidder […]

Læs mere...