Onsdag: Se filmen The Visit i Sønderborghus

2. september 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften kl. 19 viser Sønderborghus filmen  “The Visit”

Filmen dokumenterer menneskets første møde med intelligent liv fra rummet – et møde, der endnu ikke har fundet sted.sønderborghus

Siden opfindelsen af radiokommunikation har mennesket sendt signaler ud i rummet for at gøre andre civilisationer opmærksomme på vores eksistens. Med eksklusiv adgang til FN’s kontor for “Anliggender vedrørende det ydre rum” og til militærstrateger og eksperter fra verdens førende rumforskningscentre udforsker filmen det første møde med en besøgende fra rummet. Konfrontationen mellem os og det ‘fremmede’ begynder med de enkle spørgsmål: Hvorfor er I her? Hvordan tænker I? Hvad ser I i mennesket, som vi ikke ser i os selv?

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen er en rejse ud over et jordisk perspektiv, som løfter sløret for menneskets frygt, håb og ritualer, og tvinger os til at konfrontere – ikke blot de fremmede livsformer – men i høj grad også vort eget selvbillede.

Billetpris 60,- som sædvanligt inklusiv en forfriskning.