Oplev det storslåede værk – Händels Messias – i Alsion

27. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Julen er på vej og i denne højtid er G.F. Händels oratorium Messias for mange en uundværlig juletradition.

Sønderjyllands Symfoniorkester opfører værket torsdag den 13. december klokken 20.00 i Koncertsalen i Alsion. Dirigent Vincent de Kort leder orkester, de fire talentfulde solister og Filharmonisk Kor gennem det smukke oratorium.

Det bliver svært at undgå at synge med, når Filharmonisk Kor synger det storslåede hallelujahkor fra den smukke tekst om Jesu liv. Selvom man først og fremmest forbinder Händels Messias med jul og Jesu fødsel strækker teksten sig over en længere periode i fortællingen om Jesus – nemlig også hans korsfæstelse, opstandelse og himmelfart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Georg Friedrich Händels oratorium Messias blev uropført i Dublin i april i 1742 med stor succes og blev derefter opført flere gange i London. Et oratorium betegnes som et større musikalsk værk skrevet til religiøse tekster. Genren udsprang fra 1600-tallets Rom, og det var også under et ophold i Italien, at Händel i begyndelsen af 1700-tallet fik kendskab til oratoriegenren.

De fire solister og Filharmonisk Kor

Efter en flot karriere som cellist debuterede Vincent de Kort som dirigent, da han i 1995 dirigerede Oslo Filharmonien. Siden har Vincent de Kort dirigeret i bl.a. Gewandhausorchester Leipzig, Staatskapelle Dresden, New Japan Philharmonic, Marinskij-orkestret og mange flere, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Solistsangstemmerne synges af sopran Susanna Andersson, alt Tone Kummervold, tenor Wolfgang Klose og bas Jakob Vad. De fire dygtige solister får selskab af Filharmonisk Kor, som er en vigtig del af Sønderjyllands Symfoniorkesters koncerter med korværker.

Foredrag på biblioteket

Tirsdag den 4. december fortæller musikchef Nikolaj Andersen om Händels Messias som en optakt til koncerten. Foredraget finder i MultiKulturhuset kl. 17-19 og er gratis.

Køb billet til koncerten HER

28. marts 2024 Sport, Sønderborg

Sønderborg Futsal spiller kvartfinalekamp i Humlehøj-hallerne på lørdag

28. marts 2024 Sport

Sønderborg Futsal er klar til dette års kvartfinale og modstanderholdet bliver Hjørring Futsal Klub. Der spilles bedst af tre kampe, og Sønderborg har hjemmebane i første kamp som spilles i Humlehøj Hallen på lørdag kl. 13:00. Sønderborg har leveret en stærk slutspurt med tre sejre på stribe og har været garant for mange mål. Holdet […]

Læs mere...