Orienteringsaftener for elever og forældre om uddannelsesvalg

Bliv klogere på ungdomsuddannelse med UU-Sønderborg. Arkivfoto

Bliv klogere på ungdomsuddannelse med UU-Sønderborg. Arkivfoto

9. november 2025 Uddannelse Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sønderborg Kommune holder orienteringsaftener om ungdomsuddannelserne for skoleelever i 8., 9. og 10. klasse og deres forældre. Det sker tirsdag den 11. november og torsdag den 27. november 2025 på Ungecenter i Sønderborg.

Til ’Bliv klog på ungdomsuddannelserne’ vil unge fra de forskellige ungdomsuddannelser i området fortælle om deres uddannelsesvalg – der vil være repræsentanter fra både erhvervs- og gymnasiale uddannelser.

Aftenen starter med velkomst ved Berit Clausen, der er leder af UU-Sønderborg, hvorefter der vil være forskellige oplæg om mulighederne for uddannelsesvalg. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til at vælge den rigtige uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover vil Martin Hansen, varehuschef hos Bauhaus Sønderborg, holde oplægget ’ Ung og en del af erhvervslivet’ om hans perspektiv på, hvad der skal til for at unge får succes i arbejdslivet.

Arrangementerne finder sted den 11. og den 27. november, begge dage fra klokken 18:30 til 21:00 i Ungecenter på Ørstedsgade. Det er gratis at deltage, men da der er begrænsede pladser, er der krav om tilmelding via Sønderborg Kommunes hjemmeside, henholdsvis den 11.november og den 27. november – sidste frist for tilmelding er dagen før arrangementerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...