Orkestrene i Broager Brandværn efterlyser flere musikere

17. februar 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Broager Brandværns orkestre søger nye medlemmer.

“Vi har en temmelig høj gennemsnitsalder, og vi skal have flere unge med. Vi er seks brandværnsorkestre i Sønderjylland, og jeg fornemmer at alle lider med det samme problem aldersmæssigt. Hvis vi ikke gør noget, så er der ikke noget, der hedder frivillige brandværnsorkestre om få år”, siger formanden for Broager Brandværns Orkestre i Broager, Ove Petersen.

“De unge har så mange andre ting at gå til, at de ikke har øje for brandværnsorkestrene. De forestiller sig ikke, hvor hyggelig en fritidsbeskæftigelse det er at spille i orkestrene. Man får mange timers socialt samvær, og man vil opleve at blive en del af et orkester med høj kvalitet, for vi går ikke ud og spiller, uden at vi er sikker på kvaliteten”, fortæller Ove Petersen til Broager.dk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han vil meget gerne høre fra 25-45 årige, men selvfølgelig også gerne endnu yngre eller ældre, så der ved næste generalforsamling sidder nye medlemmer, der også har lyst til at videreføre arbejdet.

Musikerne i Broager føler sig privilegerede med gode lokaler og gode instrumenter og med hele fem orkestre man frit kan vælge at spille med i. Øveaftnerne er henholdsvis tirsdage-onsdage og torsdage, alt efter hvilke orkestre man vælger at spille med i.

Broue Tyrolerne, Broager Show-Band, Broager Pipes and Drums, Broager Brandværnsorkester og Broager Danseorkester har døren åben – og låner dig instrumentet at spille på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan kontakte Ove Petersen, mobil 4061 8311 og mail [email protected]

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...