På nattevagt med Natteravnene

27. september 2015 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

PH0A1605

 

Det er lørdag aften – det vil sige egentlig, at det er natten til søndag –  eftersom klokken har passeret midnat. SønderborgNyt er inviteret med Natteravnene en tur rundt i bylivet i Sønderborg.

Vi støder til Natteravnene nederst på Store Rådhusgade, og følger dem langsomt op igennem gaden.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg er der 23 aktive Natteravne der er med til at gøre nattelivet lidt mere trygt for de unge mennesker. Normalt er de 3 afsted på en vagt, men i aften er der besøg fra Varde.

36-årige Tommy har taget turen fra Varde og ned til Sønderborg for at støtte op om hans vens, 45-årige Ole, der tager sin første tur som Natteravn.

For at gøre en forskel

PH0A1652

Artiklen fortsætter under annoncen

Ole og Tommy har snakket lidt om det der med at være Natteravn, og Tommy har så taget sagen i egen hånd, og kontaktet Tom Hansen, der er formand for Natteravnene i Sønderborg og fået arrangeret det sådan, at Ole kommer med ud på nattetur.

Mens vi vandrer ned ad en øde og forladt nedre del af Perlegade, spørger jeg Ole, hvad der har fået ham til at sige ja til at tage en tur med Natteravnene.

“Jeg kan godt li at at gøre en forskel”, siger  Ole, og fortsætter:

“Dengang vi var unge, kunne vi godt have brugt en voksen til at kigge lidt efter os, når vi var i byen. Hvor ofte har jeg ikke siddet godt pløret i en opgang og hængt med hovedet, og ku’ godt lige have brugt at der var en der lige spurgte, om jeg var ok”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Karameller og hyggesnak

PH0A1632Vi er nu kommet ned til Bob’s Bier Bar i Lille Rådhusgade og endelig møder vi lidt liv. De fem Natteravne bliver passet op af et par unge herrer, der vil høre om ikke de har lidt bom, de må få. Ole graver et par karameller op fra lommen og giver til de unge, og det ender med at de får sig en god snak.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen går videre, og jeg spørger Tommy om, hvorfor han valgte at blive Natteravn;

“Jeg startede for nogle år siden, da min lillebror begyndte at gå i byen” siger Tommy og tilføjer:

“Jeg har lagt mærke til, at unge i bylivet her i Sønderborg ser ud til at være lidt ældre end dem i Varde”.

Han synes, det er sjovt at møde at møde de mange forskellige mennesker man støder på som Natteravn.

Politiet kigger også på nattelivet

På Mellemgade møder vi en politibil, der standser, vinduerne bliver rullet ned og betjentene hilser venligt på os. De vil høre om der er gang i byen, fordi de først lige begyndt at patruljere rundt i bylivet nu. På spørgsmålet om de har oplevet noget ballade i bylivet i aften, ryster betjenten på hovedet og siger: “Nej, vi har ikke været kaldt ud til noget, vi har haft alt muligt andet at se til i aften”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

PH0A1640Igen går turen videre. Denne gang bliver Natteravnene standset af nogle unge damer, den ene af dem vil gerne have noget slik.

“Men jeg vil kun have det rigtige slik”, siger hun meget bestemt. En af Natteravnene giver hende et stykke, og tilsyneladende er det “det rigtige” slik, for hun går glad videre.

 

 

 

 

PH0A1607Vi er nu nået op til Penny Lane på Store Rådhusgade, og det er nu tid tid til at vore veje skilles. Natteravnene har en lang nat foran sig endnu. Hvis de føler der er behov for det, fortsætter de turen rundt i Sønderborg frem til kl 4.

Men inden der siges farvel til Natteravnene, skal jeg lige høre Ole, om han har tænkt sig at vende tilbage efter denne tur?

Ole tygger lidt på spørgsmålet, og svarer så:

“Umiddelbart tror jeg godt jeg kunne finde på at fortsætte, men jeg skal lige sove på det”.

Skulle du støde på gulfrakkerne på din vej gennem nattelivet, så stands endelig op og få en sludder med dem. Det er dét, de er der for – og de hygger sig når de får mulighed for at sludre med nattes gæster.

Skulle du selv have lyst til at blive en del af Natteravneteamet, så kan du læse mere om Natteravnene på deres hjemmeside, som du finder HER.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...