På søndag kan du hjælpe andre ved at samle penge ind for Røde Kors

28. september 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Søndag inviterer Røde Kors borgere i Sønderborg til at blive indsamlere og hjælpe de mest udsatte til et bedre liv – og melder du dig som indsamler i en af kommunens seks Røde Kors afdelinger, venter der en oplevelse, som hele verden mærker.

Det bliver nemlig en gåtur, der vil gøre en forskel for mennesker, som står alene både herhjemme og ude i verden, skriver Røde Kors i Sønderborg.

Der samles både ind til Danmark og verdens brændpunkter

Herhjemme vil en del af de indsamlede penge gå til sårbare børn, der vokser op i udsatte familier. Børnenes hverdag er præget af fattigdom og ensomhed, og de har ikke samme muligheder, som deres jævnaldrende.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden del af pengene vil gå til, at Røde Kors kan rykke ud til katastrofer, som vi for eksempel ser lige nu i Afghanistan og Haiti samt til krigsramte børn i Syrien og Yemen. I dag er 8,4 millioner syriske børn påvirket af krig, mens to millioner børn er så underernærede i Yemen, at deres liv er i fare. Alle har de desperat brug for akut lægehjælp og livreddende mad og omsorg.

Røde Kors i Sønderborg håber på at se rigtig mange indsamlere og Sønderborg er en af de kommuner i Sønderjylland, der altid er gode til at støtte op om Røde Kors’ landsindsamling, og indsamlingsleder i Røde Kors Sønderborg afdeling, Erling Duus, glæder sig til at se, hvor mange der melder sig i år:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ved, at borgerne i Sønderborg er gode til at støtte op om vores aktiviteter, det har vi tidligere set. Derfor håber vi også, at rigtig mange vil melde sig som indsamlere og få en hyggelig dag sammen med venner og familie. Samtidig er de selvfølgelig med til at gøre en kæmpe forskel”, siger han.

Melder du dig som indsamler, får du en gåtur med mulighed for en masse sjove og gode oplevelser. Tag børnene med og giv dem perspektiv på verden. Brug chancen til at invitere sommerflirten med på date, eller grib en god ven under armen og bliv opdateret på hinandens liv undervejs.

Artiklen fortsætter under annoncen

En rute samler typisk 1.000 kroner ind – for de penge kan Røde Kors give:

En hel måneds mad til 20 krigsramte børn

Akut lægehjælp til fire sårede, der har brug for en ambulance

Seks måneders støtte til et sårbart barn i en udsat familie herhjemme

En vigtig og oplevelsesrig dag på ferielejr for fem udsatte børn i Danmark

Tilmeld dig som indsamler i Sønderborg på Røde Kors’ hjemmeside eller på telefon 7010 0000

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...