På verdens-tour på Dybbøl-Skolen

26. marts 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag blev dørene åbnet til en verdensudstilling på Dybbøl-Skolen og det er kulminationen på en emneuge, hvor eleverne brugte tid på at lære om andre lande.IMG_3346

På kryds og tværs af klasserne blev der sat hold, som skulle arbejde med hver et land og runde af med at have en masse viden og også lave en udstilling, som deres forældre kunne se torsdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Min datter kom skuffet hjem, fordi hun skulle have Polen. Hun syntes, det bare var ligesom Danmark”, siger en far til SønderborgNyt. Heldigvis er Polen slet ikke som Danmark og ikke så kedeligt, som datteren frygtede.

“Med på holdet var en pige fra Polen, som lige nu er min datters bedste veninde. Og pigens mor besøgte Polen-holdet og fortalte, hvordan det er at bo i Polen. Det gjorde alting mere levende og spændende, når der er en, som man kender lidt, der kan fortælle”, siger faderen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Processen er det vigtige

Målet med emneugen på Dybbøl-Skolen var slet ikke udstillingen. Den bruges mest af alt til at trække snakken om IMG_3341hvert enkelt land ud i de små hjem, hvor børnene bor. Nu kan der snakkes om blandt andet Polen, Island, England, Afghanistan, Canada, Litauen, Kroatien og så videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er at få en viden og fremmede kulturer og opdage, at mennesker sagtens kan leve på forskellige måder og alligevel have noget tilfælles. Vi er så fantastisk dygtige til at se forskelle og sige “dem og os”.

Når eleverne i Dybbøl-Skolen arbejdede tæt sammen på tværs af klasser og nationaliteter, så bemærkede de lighederne frem for forskellene. Og lige nu er der ekstra brug for rummeligheden på Dybbøl-Skolen, der skal hjælpe flygtningebørn med skolestarten.

Danskere flygtede også

Artiklen fortsætter under annoncen

Under 2. Verdenskrig flygtede mange jøder og modstandsfolk ud af Danmark og der var stor forståelse for, at det IMG_3367handlede om liv og død for hver eneste af dem. Og der blev betalt for at få en del af dem sejlet til Sverige.

Lige nu er der 3,9 millioner mennesker på flugt fra Syrien. Nabolandene kan ikke rumme dem alle. Derfor kommer der syrere til Danmark og nogle af dem skal bo i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og på Dybbøl-Skolen ved alle eleverne, at det er spændende at høre om hinandens lande og opdage, at der er så mange forskelle og så mange ligheder.

Børnene har modet og nysgerrigheden til at prøve at forstå hinanden.

billede

14. januar 2025 DET SKER, Kultur, Nordborg

Tro, tvivl og livsmod – Kom tæt på Bodil Jørgensen og Mikkel Wold

14. januar 2025 DET SKER

Den 16. januar 2025 kl. 19.00 inviterer Nordborg/Oksbøl Pastorat til en helt særlig aften på Nørherredhus, hvor skuespilleren Bodil Jørgensen og præsten og forfatteren Mikkel Wold deler deres tanker og erfaringer med udgangspunkt i deres fælles samtalebog ’Gå med fred. Samtaler om tro og livsmod’. Bogen, som er skrevet i samarbejde med Joan Øhrstrøm, danner […]

Læs mere...