Pede B – med slående punchlines og dybe, personlige tekster

29. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Martin Jakobsen anmelder:

Kan det være hip som hap med hip hop?

Nej for det er også musik, en livsstil.

Især når det er Pede B, der er på scenen.

Her er der knockout slående punchlines, ørehængende omkvæd, lange vers og dybe personlige tekster.

Og det er ikke kun eder og bandeord og hårde børster som hip hoppens hårde kerne ellers bliver fremstillet.

Denne omrejsende kvartet af et talende cirkus med underlægningsmusik havde lørdag aften sin jomfrukoncert på Sønderborghus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pede B alias Peter Bigaard havde ikke mindre  end tre etablerede dj’s med til at bakke ham op – Dj Noiz, Adam Sampler og Luxxx.

Pede har en lang karriere bag sig med debut i 2005 og nu næsten 10 albums i hus og 3 gange vinder af Mc Figth Nigth.

Og det kræver sit intellekt og også kondi , at kunne freestyle og hoppe rundt konstant, som han også viste på huset med sangen “Hun vil ha’ en tømrer med store hænder”. Deres ellers nøje tilrettelagte setliste blev sløjfet  fordi der var lytterønsker om ældre sange fra hans fans. Og dem kommunikerede han fint med, slet ingen stjernenykker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Publikum gav stikord og han freestylede på stedet.

Ellers blev der spillet sange fra hans albums Askeskyen 1, 2, og 3.

Der var omkring 60 fans fra byen og også den faste fanskare som følger ham rundt på turneen.

Koncerten var god, positiv stemning og glad fans. Alle 60 besøgende stod ved scenen og hoppede i takt.

Se BILLEDER HER