PicnicKoncert i skulpturpark

23. juli 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

De tre kunsthuse i Augustenborg afholder en “PicnicKoncert” i Augustiana Skulpturpark i eftermiddagstimerne den 12. august.

Igennem årene har der jævnlig været koncerter og musikalsk underholdning i Augustenborg Slotspark og efter den sidste store musikalske aflysning, synes kunsthusene, at der desværre er blevet for langt imellem snapsene, så derfor har KunstVærket, KunstPunkt og Augustiana planlagt en udvidelse af  kunsthusenes årlige jazzdag til en folkelig PicnicKoncert i Skulpturparken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medbring din madkurv eller forudbestil imellem to forskellige madkurve.

Drikkevarer skal købes i Skulpturparken., skriver Kunstværket i en pressemeddelelse. Programmet starter kl. 13.00 og slutter kl. 17.00.

Underholdningen på scenen ved Augustiana vil være det fem mand store jazzorkester, Jazzmood, med swing og bossanova.

Fællessang med Susanne Lana m. pianist og vidunderlige populære arier af tenor og operasanger Jens Christian Wandt m. pianist.

Artiklen fortsætter under annoncen

Entré 100,- kr. incl. stol- og bordplads.

Pladsbestilling på Mobilepay 87144 eller billetsalg i KunstPunkt Augustenborg, kl. 13-17 og Augustiana kl. 11-17.

Sidste bestillingsdag torsdag d. 9. August.