Pigekoret synger i Sct. Marie-kirken

10. december 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

En meget traditionsrig julekoncert i Sct. Marie Kirke markerer afslutningen på pigekoråret i Sønderjysk Pigekor og Drengekor. Koncerten får i år besøg af et gæsteensemble og det er LINAK-koret.

Den traditionsrige julekoncert plejer at være et stort tilløbsstykke og en stuvende fuld Sct. Marie Kirke danner en smuk ramme om en julekoncert, hvor der er garanti for at komme i julestemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi synger de traditionelle sange, men forsøger også altid at finde nye toner og sange til at sætte lidt ekstra jule-krydderi på koncerten”, siger dirigent Mette Rasmussen i en pressemeddelelse.

Koncerten foregår søndag d. 20. december kl. 16 i Sct. Marie Kirke og billetter á kr. 50 kan købes ved indgangen fra kl. 15:15.