Pligten Kalder huskede os på der ikke er noget at fejre

20. februar 2020 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften var Pligten Kalder på scenen i Sønderborg og her førte de publikum gennem en række sange, hvor der på ingen måde blev set lyst på tilværelse eller noget som helst andet.

“Og her i Sønderborg kan I jo fejre delingen af Slesvig, men det er jo ikke noget at fejre, når sønderborgenserne jo  stemte tysk. Og når der ikke er noget at feste for, så er det godt, vi er her og kan trække stemningen ned”, sagde Torben Steno – og tilføjede, at Pligten Kalder har døbt deres tour: Kun for pengene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der blev lagt fra land med deres eneste muntre sang, ‘Hvorfor er jeg ikke død’. Faktisk er det også en af de mere kendte sange fra Torben Steno og Johan Olsen.

“Vi lavede også en sang, der virkelig skulle være et hit og skæppe godt i kassen, så vi oversatte den til kinesisk, men den kom ikke gennem censuren. Så nu hader jeg kineserne”, sagde Torben Steno.

Johan Olsen sang den danske version af den sang, der virkelig skulle ha’ givet nogle penge i Kina, ‘Tre ældre kvinder på en tom bøssebar’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pludselig kommer Johan Olsen i tanke om, at han og Torben Steno har spillet sammen i 20 år.

“Og i betragtning af, hvad vi har fået ud af det, så er det alt for længe”, sagde Torben Steno, der på ingen måde er en mand med store visioner.

“Jeg synes, visioner er noget lort. I ’30erne havde de visioner nede i Tyskland – og det var jo ikke så godt, da de førte dem ud i livet. Så hellere være fantasiløs”, sagde Steno.

Det er ikke helt tilfældigt, at Torben Steno er imod alt, der er udenlandsk. Også nordmændene, som han mener er mere ‘selvfede’ end danskere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var John Mogensen, der sang, at mennesker bliver spist i Polynesien og der lærte vi, hvad der sker udenfor vores grænser”, sagde Torben Steno.

 

 

 

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...