Politi: 17-årig pige overfaldet ved Ringriderpladsen

11. august 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

To mænd greb 17-årig pige ved Ringriderpladsen i Sønderborg, gav hende bind for øjnene og førte hende væk. Politiet efterlyser vidner.

Hun var egentlig bare på vej i skole, da hun mandag kl. 7.30-tiden pludselig blev grebet i armen. To kraftige mænd på cirka 18-20 år gav hende bind for øjnene og førte hende væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hun gjorde ikke modstand eller råbte op, fordi hun var chokeret og bange. En reaktion man ofte ser”, siger kriminalassistent Kaj Jepsen til TV SYD.

De to mænd førte hende til et sted. Hvor ved hun ikke.

“Men hun har fortalt, at det måtte være inden døre, da hun hørte dør åbne og lukke sig”, siger Kaj Jepsen.

Her begik de to gerningsmænd et overgreb på hende. De to mænd holdt hende til 11-tiden.

Læge-undersøgelse bekræfter pigens ord

Lægelige undersøgelser viser, at hun blev udsat for “et voldsomt overgreb”. Derefter lod de hende gå, og hun løb grædende tilbage til busstationen, hvor hun ringede efter hjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet søger vidner i sagen.Betjent med ryggen til, Politi synligt

Pigen kom med bussen fra Nordborg til Sønderborg busstation kl. 7.30 mandag morgen. Hun begav sig forbi Statsskolen ad Ringridervej og ind på Ringriderpladsen via hovedindgangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pigen er stærkt chokeret og har ikke været i stand til at forklare hændelsesforløbet i nærmere detaljer. Eller beskrive det sted, hvor overfaldet skete.

Pigen er 17 år, 160 centimeter høj, almindelig af bygning og har kort, glat, kommunefarvet hår. Hun bar en pink hættetrøje med lynlås foran og blå sneakers cowboybukser samt hvide Patrick sko.

Henvendelse fra vidner, der har set noget, der kan føre til overfaldets opklaring bedes kontakte politiet på 114.

Artiklen fortsætter under annoncen

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...