Politiet fandt ingen tegn på drugging til Ringriderfesten i Sønderborg

Ingen spor af stoffer i 13 drugging-anmeldelser. Arkivfoto

Ingen spor af stoffer i 13 drugging-anmeldelser. Arkivfoto

20. august 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Syd- & Sønderjyllands Politi modtog i juli måned 12 anmeldelser om drugging i forbindelse med Ringriderfesten i Sønderborg samt én anmeldelse fra Broager Ringridning.
Blod- og urinprøver har ikke påvist, at der fandt drugging sted, og derfor afsluttes de i alt 13 anmeldelser. De fleste personer fortalte, at de blev akut dårlige efter at have drukket på festpladsen, mens en enkelt anmeldelse handlede om et forsøg på drugging.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle sagerne er blevet efterforsket, da drugging er en alvorlig forbrydelse, der i straffeloven betegnes som kvalificeret vold. Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi. Som led i efterforskningen er der udtaget blod- og urinprøver i ti af sagerne. Resultaterne er nu modtaget, og ingen af prøverne viser spor af stoffer, der kan stamme fra drugging.æ

”I hverken blodprøver eller urinprøver er der fundet spor af stoffer, som kan stamme fra drugging. Vi kan derfor ikke påvise, at det har fundet sted”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet understreger dog, at analyserne ikke kan udelukke drugging i alle tilfælde, da mange af de stoffer, der bruges til formålet, hurtigt forsvinder fra kroppen. Jo kortere tid der går mellem en mulig hændelse og en prøveudtagning, desto mere retvisende er resultatet.

I enkelte anmeldelser lød det, at der var piller i drikkevarer. Under efterforskningen kom det frem, at et firma ved Ringriderfesten i Sønderborg delte mintpastiller ud i små æsker. Vidner har fortalt, at pastillerne blev kastet rundt, og at nogle af dem landede i drikkevarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kan være det, der er sket for den person, som anmeldte forsøg på drugging. Selv om det måske blot var en mintpastil, så gjorde personen det helt rigtige. Hvis man ser noget i sine drikkevarer, som kan ligne piller eller andet, skal man lade være med at drikke det”, siger Martin Hess Pedersen i en pressemeddelelse.

På baggrund af de samlede efterforskningsresultater – herunder analyserne – har Syd- & Sønderjyllands Politi nu besluttet at afslutte sagerne.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...